Antifascistiske dage i København

 

Foreløbigt program for de antifascistiske dage fra fredag d.4. oktober – lørdag d. 12.oktober 2019

Den antifascistiske uge vil styrke samarbejdet mod de reaktionære tendenser, der øger ulighed, forskelsbehandling og ødelæggelse af fælleseje og solidaritet.

Væk med kriminalisering af det antifascistiske arbejde
Væk med ghettoplaner, inddragelse af og spekulation med almene boliger
Væk med de racistiske stramninger af udlændingeloven – L 140
Væk med Social Dumping og underminering af fagbevægelsen.
Væk med den neoliberalistiske dominans
Væk med sexisme
Væk med imperialismen – vi afviser at være lydstat til Trumps USA

Foreløbigt program:
• Fredag d. 4 oktober kl 17.00 åbning af udstilling.
• Fredag d. 4. oktober kl. 18.00 Antifa-bar. Lancering af kampagnen ”Jeg er antifa – hvad med dig ” Demos står i baren. Sted: Folkets Hus

• Lørdag d. 5 oktober. Møde om udviklingen i Europa og EU kl 16.30-19.00 i BJMF 2. sal. Arr. Demos og BJMF
• Oplæg v. Dr. Ulrich Schneider fra FIR Berlin om udviklingen af de racistiske og nationalistiske kræfter i Europa med fokus på Tyskland.
• Oplæg om social dumping i Europa
Kl. 19.30 Middag.

• Søndag d. 6.oktober kl 1 17.30. Arr. Asylret. Kritik af Ghettoplaner og racistisk lovgivning bl.a L140 i Folkets Hus.
• Søndag d. 6. oktober kl 19.00 Film ”Der Zweite Anschlag” og debat. Sted: Folkets Hus.

• Mandag d. 7.oktober kl. 19.00 -21.00. Oplæg ved forfatter Rasmus Hage Dalland om hans bog " Identitær – En rejse ind i Europas nye Højre ". Sted: Kapelvej 44

• Tirsdag d. 8. oktober kl. 17.00 Ghettoplaner: Boligpolitik: Forbrydelse eller dumhed?
• Tirsdag d. 8. oktober Åbent hus i Demos Bogcafe fra kl. 19.00 – 21.00. Oplæg om ”Hellig
Racekrig” og Hvid overmagt.

• Onsdag d. 9. oktober kl. 17.30: Vesterbro Gør Modstand 1940-1945.
4. Maj-Initiativet inviterer til antifascistisk byvandring på Vesterbro. Mødested Carlsberg
Station. Turen varer små 2 timer.

På turen hører vi om modstand, terror, stikkerlikvideringer, nazister, bombninger og
hverdagsliv i arbejderkvarteret Vesterbro.

Denne gang begynder turen ved Carlsberg og bevæger sig via Sønder Boulevard til Istedgade. Ruten går forbi åstederne for sabotage, nedskydninger og bombardementer – og ikke mindst Folkestrejken i 1944. Men Thomas Warburg fortæller også om folk og daglige forhold.

Vesterbro – og særligt Istedgade – fik en særlig status under krigen. Den folkelige modstand var til stede fra dag ét, og tyske soldater på orlov havde forbud mod at begive sig herhen. Selvom Vesterbro var et rødt kvarter, så blev den nationalt sindede modstandsgruppe Holger Danske stiftet i Stjerne Radios baglokaler.

Gennem krigen blev skruen strammet, og det blev sværere og sværere at holde sig udenfor på Vesterbro. I de grumme sidste år af krigen var Istedgade et yndet mål for tysk terror, hvor der blev begået gengældelsesdrab for sabotageaktioner.

• Onsdag den 9. oktober 2019 kl. 17.00-19.00 Sort hår og brun hud gør en forskel – også i
folkeskolen. Kom til debat med oplæg fra forskere om strukturel racisme i folkeskolen. Sted: Send Flere Krydderier – Nørre Allé 7. Arr. SOS mod Racisme.
https://www.facebook.com/events/430532300917845/

• Torsdag d. 10 oktober kl 17.00 – 19.00 Om Grønlands modstand mod Dansk kolonimagt. Vi viser filmen: Sume-lyden af en revolution.
Sted og arrangør afventer.
• Torsdag d. 10. oktober kl. 19.00 – 21.00. Diskussion om køn og antifascisme. Kvindehuset Gothersgade 37 – cafeen. Arr. DemosQ.

• Fredag d. 11. oktober •
Zionisme & racisme/fascisme tid: Fredag den 11 oktober kl 17
Sted Møde i Solidaritetshuset, butikken, Griffenfeldtsgade 41, Nørrebro.
Oplæg og debat om zionismen som ideologi og bevægelse. Zionismens samarbejde med
reaktionære og fascistiske bevægelser rundt omkring i verden – historisk og aktuelt. Videoklip vises. Arrangør: www.internationaltforum.dk
• Fredag d. 11.oktober. Debataften med Kristian Thorup og Jacob Mathiassen om populisme og fagbevægelsen. Tid kommer senere. Sted: Folkets Hus.

• Lørdag d. 12.oktober: kl 12.30 – 14.30 bustur med Solibus til antifa-monumenter og pladser i København.
• Lørdag d. 12.oktober: Kl 15.00 – 19.00 Afslutning for alle deltagere i den antifascistiske uge i Blågårds Apotek..
Karina Willumsen spiller og synger sine egne sange.

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Øvrige Arrangementer,
Lørdag d. 5. oktober arrangerer på Arbejdermuseet i Rømersgade afholdes"
Arbejderhistoriefestival 2019" fra kl. 9.30-16.00
Du kan høre om Marie Nielsen – en revolutionær i sin tid, om Louis Pio, om Slaget på fælleden om ghettoparker og prekariært arbejde
Offentligt · Organiseret af SFAH – Selskabet for Arbejderhistorie.
https://www.facebook.com/events/512560219528916/

 

Istedgade overgiver sig aldrig!

Lørdag den 4. maj 2019 er det præcis 74 år siden, at Danmark blev befriet og vi inviterer traditionen tro til fakkeltog og demonstration på dagen.

Har du lyst til at hjælpe med forberedelserne eller gennemførelsen på selve aftenen, så tøv ikke med at kontakte os, da al hjælp er velkommen.

Vi glæder os til at se så mange som muligt til mindehøjtidelighed og demonstration fra Halmtorvet gennem Istedgade.

Kampen fortsætter: Ingen racisme, nazisme og fremmedhad. Aldrig mere 9. april!

Gratis bus

Gangbesværede har mulighed for at deltage i årets 4. maj-arrangement 2019, da Solibus som støtte til os – gratis – sætter en bus til rådighed. Bussen er på Halmtorvet på Vesterbro, 100 meter fra Hovedbanegården fra kl. 19.00. og kører bagved fakkeloptoget.

Bussen returnerer til Halmtovet efter afslutningen på arrangementet. Pladsbestilling kan bestilles på mail: annettecopenhagen@gmail.com eller tlf.nr. : 5248 7954 (gerne sms). Pladserne bliver besat, efter “først til mølle princippet”.

Velkommen til 4. Maj-Initiativet

Foto: Mette Kramer Kristensen

Foto: Mette Kramer Kristensen

Hvert år arrangeres der på Vesterbro i København det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade til minde om befrielsesaftenen den 4. maj 1945 og den fortsatte kamp mod nazisme, racisme og fremmedhad.

Her på siderne kan du finde flere oplysninger om os, det politiske grundlag, samt personlige fortællinger, fakta og links om besættelsestiden på Vesterbro.